12. mar 2021

Greenkeeper Nyhedsbrev

  • Greenkeeper,
  • Nyheder

Kære medlemmer,

Marts bliver ofte anset for at være en ”skynd-dig-og-vent” måned, og vi har da også haft dejlige, varme dage efterfulgt af lange, kolde frost-dage. Vi var meget heldige at kunne holde åbent sidste weekend, men desværre er koldfronten flyttet ind, og banen har været lukket hele ugen pga hård frost.

Dagsfrosten har forhindret os i at udføre det planlagte Uge 10- banearbejde, og vi valgte derfor at indleje udstyr til at reparere banens omkransende veje, som vi bruger i vinterperioden, og når der er frost på banen. Vi har også fortsat arbejdet med at udtynde den høje rough, specielt på A5 og A3 mod motorvejen.

Billedtekst: Udtynding af rough på A5 – greenkeepergården ses i baggrunden

I dag, fredag 12. marts er det vores plan at sætte banen op bedst muligt – flytte huller, rive bunkers og fjerne rester af siv rundt om søerne. Pga tøvejr og regn kan vi desværre ikke tromle greens.

Det er vores håb, at frosten ikke kommer til at genere hen over weekenden, men den regn, der er lovet lørdag falder ovenpå en allerede våd bane, og når vi ser ind i uge 11, tyder det på kolde nætter og dermed sandsynlighed for morgenfrost.

Med udsigterne til frost i næste uge, forventer jeg, at vi vil fokusere på udtynding af rough på A3’s fairway. Jeg håber også på at kunne genetablere stien fra gul tee på A2, og såfremt lejligheden byder sig, vil vores højeste prioritet stadig være at tilføre greens jernholdig kold-start gødning.

De bedste hilsner

Reamonn O’Neill
Golf Course Superintendent

Til oversigt