Kampreferat 1

Så startede DGU turneringen op efter en lang forår med masser af restriktioner.

Det var derfor et tændt hold der mødte op i Ree Golf og skulle møde Rungsted da alle kampe bliver spillet på neutral bane.  Klubbens sponsor Mac Strand spillede første single og cruisede sig frem til en 3-1 sejr efter at have slået 200 bolde på drivingrangen. Mads Vallentin mødte en stærk modstander og måtte se sig besejret. Eva Narvestad som gav en hjælpende hånd til holdet måtte også se sig besejret da hun mødte en stærkere modstander men Eva gjorde en fin indsats. Tak for din hjælp Eva. Martin Ankjær mødte på papiret en lettere modstander, som lavede 5 birdies !! Martin Ankjær var 4 nede undervejs, men fik alligevel hentet en deler hjem. Godt fightet og første point i 3 år til Martin.  Kim Brun og Irene Højlund vandt en flot sejr i foursome på sidste hul , og formanden hentede  også en sejr hjem hvorefter hans modstander gav en flaske rose vin. Dejligt at møde ligesindede fra Rungsted.

Så vi endte med en 9-5 sejr over Rungsted.

Om søndagen mødte vi op på Hørsholm kl. 8.00 . Vi havde ændret lidt på holdet.  Solen skinnede og humøret var højt.  Irene Højlund spillede damesingle og vandt en flot 2-1 sejr efter at have været 3 nede på et tidspunkt. Så som sædvanligt mødte vi en storsmilende Irene på terrassen. Martin Ankjær vandt 5-3 over Michael Olsen (tidligere medlem af Simons ) og blev helt høj af denne sejr. Kim Brun viste sit format igen og vandt 7-6 , så stor respekt. Thomas Schmidt var indkaldt som 2 single og vandt 6-4 og bekræftede hvorfor han sidste år vandt A-rækken i Herreklubben. Claus Strand kom jo lidt sent men det lykkedes ham alligevel at slå mange bolde på ranchen. Han mødte dog et sekund før sin starttid op på på 1 tee.  Ganske upåvirket kørte han en storsejr på 7-6 hjem med en prince i munden.  Flot. I foursome havde formanden allieret sig med Dorte Gram Rønne som spillede forrygende, bar formanden frem  og derfor vandt vi foursome med 7-6.

Så kampen endte 14-0 hvorefter holdet indtog restauranten og baren til en velfortjent frokost med kølige drinks.

Vi fører nu suverænt vores række og mangler Hørsholm i den sidste kamp.  Spillerne har vist godt spil samt kampgejst og der er virkelig potentiale her  – så jeg håber vores trænere og holdkaptajner er opmærksomme på det.

Vi ser frem til næste match den 15. august.

 

Kampreferat 2

Efter sejre i vores 2 første kampe og en første plads i puljen  drog vi igen afsted til Ree Golf, hvor vi skulle møde Hørsholm på en varm og hot sommerdag.

Vi havde afgivet et par spillere til 1 holdet, men da vores senior trup er utrolig bred på flere måder, betød det intet.

Irene Højlund viste ingen nåde og vandt 8-7 i damesingle.

Erik Jacobsen vandt sin 4 single 1-0 efter at have ført stort midt i kampen men ville åbenbart gerne hele banen rundt.

Jakob Lunøe vandt 3 singlen 2-0 og proklamerede efter kampen, at han fortsat er ubesejret på holdet efter sidste år også at have vundet, så ham må vi hellere kikke mere på.

Martin Ankjær skulle til fest men mødte op og gjorde sit håndværk færdigt med en 8-7 sejr og forlydende siger, at han var 3 under par.  Flot af denne unge rookie som snart må bejle til noget stort på Seniortouren efter at have været meget på ventelisten.

Kim Brun vandt 1-0 i 1 singlen over en god spiller med et lavere handicap.  Flot og stort Kim.

Foursome med Dorthe Gram og Formanden kom skidt fra start, men selvom de efter 3 huller spillede sig op, mødte de bare på dagen et bedre hold og måtte se sig besejret.

Sejren blev på 10-4 og en sikker førsteplads i puljen men desværre kan vi jo ikke rykke op da Simons allerede har 2 hold i senior divisionerne, men der er virkelig et potentiale i holdet, og der må til næste år blive kamp om pladserne på divisionsholdene.

Formanden takker holdet og alle, der har spillet her, for en god indsats og hyggeligt samvær gennem sæsonen.