24. apr 2018
TENSON ÅBNINGSTURNERING
- Nyheder,
- Turneringer
Så kom turneringsæsonen endelig i gang med Tenson Åbningsturnering. Og hvilken start, fantastisk vejr, som afspejlede sig i scoren. Hvis man ikke have gået til handicap eller bedre, måtte man håbe på held ved klappepræmierne.
Sine havde lavet en overraskende happening ved at have parkeret bus 6A foran klubhuset. Det er bussen, der skal køre i København med billeder af Monty, Wossie, Laura Davies og Steen Tinning på. Så får mange nok øjnene op for Shipco Masters.
Vi brugte bussen som udleveringssted for scorekort, frugt og vand.
Efter en ikke alt for lang runde kunne vi nyde solen på terrassen og vente på resultatet.
Vi bruger i hele sæsonen mobil-indtastning af scores, så tiden fra vi kommer ind til præmie-overrækkelsen bliver kortere.
Steen Florin fra Tenson havde som altid taget en masse flotte præmier med til de gode og de heldige.
Der var præmier til de 7 bedste i begge rækker.
Der var tættest på pinden på alle par3 huller.
Klappe-præmierne blev udtrukket blandt dem, der rent faktisk havde brugt mobil-indtastning.
Alt i alt en super start og stor tak til Tenson.
Vil du se flere fotos, så check Simon’s medlems facebook
Klaus Emil Nygaard
Til oversigt