Food Trucks i Shipco Masters Food Court:

Kom hen i vores Food Court og nyd den dejlige mad; fra det italienske køkken, til autentiske vietnamesiske retter og lækre danske fiske delikatesser.

Food Court er beliggende ved siden af 18. green med to store terrasser, hvorfra man kan følge spillet, samtidigt med at man får en forfriskning – f.eks. fra Carlsberg baren midt i teltet.

I Food Court

Cam On

Autentisk Vietnamesisk Comfort Food. De serverer sprøde og lækre baguettes med mørt langtidsbraiseret svinekød, mørt og saftigt karamelliseret grillet nakkefilet med risnudler, vietnamesiske forårs ruller og sprøde friterede søde kartofler.

Cam On Facebook

I Food Court

Italian Street Treats

100% italiensk food truck drevet af to italienske kokke. Konceptet bygger på det simple italienske køkken, hvor enkle kvalitetsråvarer skaber den gode smag. Food Trucken har fokus på klassiske pastaretter og syditalienske snacks som risottokugler med grillede grøntsager og sprøde panini. Pastaen koges al momento og er helt frisk ved servering. Der kræses om retterne, der toppes med revet parmesanost og krydres med friske krydderurter som salvie, basilikum og persille. Blandt de klassiske astaretter fra originale opskrifter finder man en smagfuld bolognese, gnocchi vendt i delikat fløde og gorgonzola sauce og frisk pasta med trøffelsauce, kalvekød og karl johan svampe.

Italian Street Treats Web

I Food Court

Adamsens Fisk

Adamsens fisk har for længst vokset sig ud over Gilleleje havn og er nu nærmest landsdækkende, så stor har efterspørgslen været efter deres hjemmelavede retter af friskfanget fisk at de nu står klar med deres nye Street Food Truck med hjemmelavede lækre og velsmagende fiskeretter såsom pandestegte fiskefrikadeller på hjemmebagt rugbrød, stjerneskud, lakse- eller krabsehale sandwich samt den ægte ”fish & chips”

Adamsens Fisk Web

På banen

Nyd lækker street food på banen

Skulle sulten og tørsten komme over en, mens man er ude og følge spillerne på banen, så står Bad Boy Burger samt TacoPop klar ved 8. tee (7. på c-sløjfen) i Food to Go området, hvor der trods navnet er mulighed for at sidde og nyde maden. Bad Boy Burger er berømte for deres oksekødsburgere, pulled chicken eller vege-burger med falafel. TacoPop serverer autentisk mexicansk mad; velsmagende tacos, tortilla og burritos med forskelligt fyldsom pulled pork, kylling, avokado og spicy salsa. Kort sagt; alt fra det gode fra det Mexicanske køkken.

Bad Boy Burger Web

Taco Pop Web

I teltbyen. The Village

Mad og Drikke i Teltbyen – The Village

I udstiller teltbyen, The Village, skal man naturligvis også kunne få slukket tørsten og stillet den lille sult–eller slet og ret hygge sig, hvis man er lidt lækkersulten! Her finder man den store Carlsberg bar, og det er også her Hjem-Is holder til med den velkendte isbil. Hjem-Is har også to is-cykler, der bevæger sig rundt i området. Vi har også en pandekagecykel, og hele tre kaffeknallerter fra Kalles Kaffe, der er fordelt på banen. Det er også i The Village at den berømte Wild Kiwi Pies holder til, den er umulig at gå forbi, hvis maven bare knurrer den mindste smule! Alle deres pies er hjemmelavede med ingredienser af bedste kvalitet. Alting kan passende skylles ned med en kold øl eller vand fra Carlsberg baren.

Juggi Pandekager Facebook

Kalles Kaffe Web

Wild Kiwi Pies Web