14. jan 2021

Ny ansat, Iben Tinning

  • Nyheder,
  • Proshop

Kære medlemmer

Det er en stor fornøjelse, at kunne meddele, at Iben Tinning er blevet ansat i Simon’s Golf  A/S. Iben skal være i proshoppen sammen med resten af teamet. Derudover skal hun lave golf clinics, hjælpe til ude på banen og være med til, at udvikle nye initiativer til glæde for vores medlemmer.

Iben har altid haft et specielt forhold til Simon’s Golf, hvor hun helt fra starten af sin karriere har været støttet og sponseret af A. Simonsen. Udover at være medlem af Simon’s Golf i mange år, har hun også i sin golfkarriere fået træning af James Petts. I 2010 blev Iben Tinning æresmedlem i Simon’s Golf Club.

Vi er glade for, at Iben vil hjælpe med, at gøre Simon’s Golf Club endnu bedre. Så tag godt imod Iben næste gang I kommer.

Iben Tinning er tidligere proffessional golfspiller og er til dato, den mest vindende kvindelige golfspiller i Danmark.

Hun vandt sine første to sejre på Ladies European Tour(LET) i 2002 og vandt året efter LPGA-tourens kvalifikationsturnering. Hun vandt Order of Merit i 2005 som den første danske golfspiller nogensinde. Iben har vundet seks turneringer i LET. Hun spillede på det europæiske Solheim hold i 2002, 2003, 2005 og 2007..

Med venlig hilsen,

Simon’s Golf A/S

Til oversigt