11. mar 2025

Greenkeeper Nyhedsbrev

  • Greenkeeper,
  • Nyheder

Kære medlemmer,

Information op til sæsonstart 1. april
Jeg vil gerne starte årets første nyhedsbrev med at byde varmt velkommen til alle vores nye og eksisterende medlemmer.

Vores højt værdsatte mekaniker, Mikael, har efter 15 års ansættelse besluttet sig for at flytte til Jylland. Vi takker Mikael for hans dedikerede indsats for Simon’s Golf A/S og ønsker ham alt det bedste. Samtidig byder vi varmt velkommen til vores nye mekaniker, Christian, som medbringer 25 års golfbane-mekanikererfaring. Endvidere er vi glade for at kunne byde velkommen til vores nye vandingsanlæg-tekniker, Per, som har 20 års erfaring indenfor området og samtidig er en kvalificeret elektriker.

Jeg sætter pris på, at vi har haft fortryllende vejr i de sidste par uger, men det er stadig meget tidligt på sæsonen, og vi vil opleve kølige nætter et stykke tid fremover. Vi har benyttet os af lejligheden til at sprøjte greens, teesteder og fairways med en vintermix, og vi har klippet greens en gang i vinterhøjde. Vi har meget heldigt undgået alt for meget sygdom, og greens vil således være i rigtigt god stand til den kommende sæson.

Vi vil fortsætte med at sprøjte og gøde banen i de kommende uger, og hvis der bliver lejlighed til det, vil vi også begynde på luftning af greens, teesteder og forgreens.

Den officielle golfsæson starter 1. april, hvor vores sæsonpersonale forstærker greenkeeperstaben. Jeg kommer til at informere om sommerbane, oplæg og ophævelse af trolleyforbud i god tid inden.

Robotter
Både kabler og robotter er blevet leveret, og et team fra Nelson & Vecchio (same virksomhed, som udførte vores 2020-baneprojekt) vil fra tirsdag den 11. marts installere 2 km kabel over alle 3 sløjfer. Det tager cirka 12 dage afhængigt af vejr- og jordforhold. Installation af de 15 robotter begynder mandag 3. april og tager mindst 7 dage at fuldføre for det kompetente team fra Nellemann Machinery. Vær opmærksom på, at vi er nødt til at lukke 9-huls banen de næste 2 weekender for at kunne udføre dette arbejde. Vi åbner så hurtigt, vi kan, men vi er nødt til at sørge for banepersonalets sikkerhed.

C8/C9 strafområde
Klubbens Regel- og Handicapudvalg har besluttet, at C8/C9 fremover skal markers som et rødt strafområde – se info herunder:

———————————————————————————————————————————————————————

Ophævelse af midlertidig lokalregel:

Fra 24. marts 2025 er den midlertidige lokalregel gældende for C8 og C9, som spilles som et strafområde med spilleforbud ophævet.

Området er nu et almindeligt strafområde, hvor bolden kan spilles, som den ligger eller droppes i henhold til golfregel 17, indtil nye træer er plantet.

Venlig hilsen
Martin Logan
Regel- og Handicapudvalget

———————————————————————————————————————————————————————

Simon’s Golf A/S var tvunget til at fjerne alle de høje grantræer i dette område, da de i tilfælde af storm potentielt kunne ødelægge højspændingsledningerne, og vi blev som erstatning kun tilbudt meget små 1-års planter. Derfor lader Simon’s Golf A/S nu Gribskov Stub & Gren tilplante området med cirka 30 træer fra nabohullerne C1 og C3.

I fase 1 vil Gribskov Stub & Gren i de kommende uger beskære de nederste grene af udvalgte træer for at sikre, at de ikke bliver beskadigede af den store hydrauliske spade, som graver træerne op og transporterer dem. Denne procedure vil stresse træerne, som dog vil komme sig efter et par måneder.

Fase 2: I løbet af de kolde måneder i efteråret kommer Gribskov Stub & Gren tilbage for at flytte træerne og tilføre jord, så de har de bedste overlevelsesbetingelser. Området omkring de nyplantede træer vil blive vendt rundt og tilsået. Ved at bruge træer fra det samme område og af samme alder vil det til næste år se ud som om, træerne altid har stået der.

Fjernelse af den røde lade
Den røde lade forenden af driving range vil af sikkerhedsmæssige årsager blive fjernet. Når vi har folk, der arbejder i området, er det nødvendigt, at de kan gøre det i sikkerhed, og der vil derfor være skiltning på driving range, som instruerer jer golfspillere i ikke at slå bolde i nærheden af laden. Vi forstår, at det vil være et mindre irritationsmoment, men alternativet vil være at lukke driving range. Senere vil området, hvor laden stod, blive tilsået som en forlængelse af driving range.

Mange hilsner

Reamonn O’Neill
Golf Course Superintendent

Til oversigt