13. mar 2024
Greenkeeper Nyhedsbrev
- Greenkeeper,
- Nyheder
Kære medlemmer,
Sæsonstart
Jeg vil gerne starte med at byde nye og eksisterende medlemmer hjerteligt velkommen til sæson 2024. Dette er årets første nyhedsbrev, og selvom der stadig er et par uger til officiel sæsonstart til påske, vil jeg gerne opdatere jer på, hvad der er sket hen over vinteren, og hvad I kan forvente i de kommende uger. Vinteren er altid en udfordrende periode, hvor det sæson-forlængende vinterspil kan fremprovokere sygdomme i greens, men det er gået exceptionelt godt igen i år.
Vedligehold af banen
Vi drog fordel af det varme vejr i begyndelsen af måneden og fik klippet alle områder mindst en gang. Det har vi aldrig kunnet tidligere, og det er fantastisk at se, hvor majestætisk banen kan fremstå så tidligt på sæsonen.
Prikning
Nogle af de områder, vi prikkede i efteråret, har vi været nødt til at klippe helt korte pga. barskt vintervejr, men da vejret er så uforståeligt mildt lige i øjeblikket, har vi benyttet os af lejligheden og fortsat med prikning af fairways og stier. Prikning af greens er som sædvanligt planlagt til uge 17, 18 og 19, men hvis vejret tillader, vil vi tidligere-lægge dette også. Nærmere information følger.
El-ledninger
Desværre er vi blevet informerede om, at planen om at fjerne elledningerne, som krydser banen, er blevet udskudt for den nærmeste fremtid. Dette får konsekvenser for grantræerne mellem C8 og C9 fairways, da der er risiko for, at de kan vælte og ødelægge elledningerne. Træerne vil blive fældet, stubbene fjernet og området vil blive markeret GUR. Efter fældningen har vi flere forskellige muligheder, men vi vil gerne se, hvordan området ser ud, før vi tager en beslutning.
Ladehøj sø
Vandstanden i Ladehøj Sø (mellem B1, B8 og B9) er steget, fordi vandet på de omkringliggende marker og på resten af golfbanen løber ud i søen og videre forbi den store pil på B9, over B8 og A3 og ud til motorvejen. Pga. stop i drænene under motorvejen, er B1 nu under vand ligesom el-skabene, som forsyner pumperne, der leder vandet til Nybogaard og ud i vandløbet gennem A1, A9 og B9. Blokeringen er nu fjernet, og vandet trækker sig langsomt tilbage. Planen er,at flytte elskabene til et højere niveau, så vi undgår, at dette sker igen.
Capillary Flow bunkers
Det er nu 3 år siden vi fuldførte bunker-renoverings- og drænprojektet. Tidligere var Simon’s Golf som så mange andre baner udfordret ved skybrud og længerevarende regnvejr, som blokerede dræn og fyldte bunkers med vand. Herunder kan I se fotos fra før og efter projektets fuldførelse – læs gerne mere om dette på vores website under 2020 Remodel. Til dags dato er Simon’s Golf den eneste bane i Danmark, hvor ALLE bunkers er installeret med Capillary Flow. I de sidste måneder har Danmark haft nedbørsrekord, og det er fantastisk at se, hvor godt vores bunkers har klaret sig. Det betyder, at vi kan præsentere jer for en bane, som for årstiden er i en usædvanlig høj standard, og som vi har kunnet åbne/holde åben tidligere end andre baner i området.
Robotklippere
Som følge af succesrige tests i slutningen af sæson 2023, har vi via Fredensborg Skov & Have og Nellemann Machinery sikret os en aftale med Husqvarna og Bell Robotics om levering af 3 Ceora Klippere, som vil blive placeret på 3 huller for at klippe fairways og rough. Hvilke huller er endnu ikke besluttet. Yderligere 3 andre enheder vil blive brugt rundt om teesteder og greens. Bell Robotics vil også levere 1 enhed til klipning af fairway og rough på A1. Senere på sæsonen vil der blive leveret enheder til klipning af driving range og til boldopsamling med henblik på at vurdere kapaciteten. Formålet med test-perioden er at vurdere hvilken rolle, robotter kan spille i vedligeholdelsen af vores golf bane samtidig som, at I golfere kan vurdere potentialet og de mulige fordele ift hvordan banen præsenterer sig fra dag til dag igennem sæsonen.
Frost
I de kommende uger, kan vi stadig forvente nattefrost. Husk at checke hjemmesiden og Golfbox for information.
Trolleys
Testen ift at tillade trolleys for 65+ og medlemmer med medicinsk dispensation er blevet godt modtaget. Fjernelse af trolleyforbuddet for andre medlemmer og overgang fra vinterbane til sommerbane vil finde sted, når vi ser vedvarende, positiv vækst i græsset. Jeg informerer, når det er tilfældet, men forventer ikke, at det vil ske inden påske.
Spørgsmål fra medlemmerne
Hvis I har spørgsmål, kommentarer eller ros til banen, beder jeg om, at de rettes til Baneudvalgsformand Jesper Zerlang (via klub@simonsgolf.dk), som – hvis nødvendigt – vil sætte dem til på dagsordenen til vores næste møde i Baneudvalget, hvor Head Pro James Petts også deltager. Selv om mit mandskab er både dygtigt og dedikeret, er spørgsmål bedre taget imod andetsteds.
Sæsonpersonale
Vi modtager vores sæsonmedarbejdere 2. april. Nogle af dem har ikke arbejdet på en golfbane tidligere, og da det som regel tager et par uger at lære og forstå de indviklede detaljer omkring opsætning af banen, beder jeg om jeres tålmodighed, mens vi træner personalet.
På forhånd tak!
Mange hilsner
Reamonn O’Neill
Golf Course Superintendent