16. dec 2022
Greenkeeper Nyhedsbrev
- Greenkeeper,
- Nyheder
Kære medlemmer,
Julen nærmer sig, og jeg benytter derfor lejligheden til at ønske jer alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.
Nu, hvor banen er lukket p.g.a. sne og hård frost i jorden, vil jeg komme med en forsigtig vejrudsigt for den kommende uge. I dag har jeg checket alle mine vejr-apps – 12 ialt – for at forsøge at måle det kommende vejrs effekt på baneforholdene.
Det er dog ofte formålsløst at forudsige vejret mere end 5-7 dage frem. Vejrudsigten lover frost hen over den kommende weekend med 10 minusgrader, hvorefter der kommer plus-temperaturer først i næste uge, som vil få sneen til at tø ret hurtigt. Der er også varsel om regn.
Læs venligst artiklen herunder fra Mark Hunt, Prodata Weather Systems, som mere detaljeret forklarer konsekvenserne af dette vejr-scenarie:
Hvordan håndteres sne, der tør hurtigt?
Håndtering af sne, der tør hurtigt, er måske en af de sværeste opgaver for greenkeeper-staben. Efter en lang frostperiode, vil der – når tøvejret sætter ind, og sneen/frosten/isen er forsvundet – opstå den tanke, at man sagtens kan spille på banen igen.
Det allerværste scenarie er, når tøvejret efterfølges af regn. Dette sker ofte, når et højtryk med kolde temperaturer, efterfølges af et mildt syd-vestligt lavtryk med regn.
Uanset om der ligger sne ovenpå den frosne jord, er dynamikken den samme:
Fig. 1
Regnen vil falde ovenpå den frosne jord, og afhængigt af jordens beskaffenhed vil det øverste lag begynde at tø ovenpå det dybere, frosne jordlag.
Fig. 2
I takt med at det øverste lag tør, vil jordlaget blive bevægeligt og beskadiges derfor af, at man går på det. Spil på denne overflade vil have en særdeles skadelig effekt. Ved stort slid vil det øverste, bløde lag rive græsrødderne over og skabe en overflade, som er en blanding af græs og mudder. Disse områder vil være ødelagte og kommer sig ikke før til foråret. Det er også værd at nævne, at når det øverste lag er flydende, er det let at glide/falde på den hårde, frosne jord med skader til følge. Områder med hældning udgør en særlig helbreds- og sikkerhedsrisiko.
Fig. 3
Et andet problem er, at regnen ikke vil kunne trænge ned i den frosne jord, hvilket skaber oversvømmelser. Jo kraftigere regn, jo mere oversvømmelse.
Når jorden er tøet ned i en dybde, hvor overfladen er stabil, vil skaden være begrænset. Det vil man kunne se ved at vandet er i stand til at løbe væk fra området. Det er vigtigt at huske på, at områder i skygge er længere tid om at tø op, da frosten vil være trængt længere ned i jorden.
Jeg håber, at denne information forklarer de udfordringer, vi står overfor, selv om vi prøver – så godt vi kan – at sørge for, at I kan spille året rundt. Vi er dog også nødt til at passe på græsset og banen generelt.
Jeg vil opdatere informationen via hjemmesiden de kommende dage og uger. Læg venligst mærke til, at det stadig er tilladt at bruge trolleys på banen.
Glædelig Jul og Godt Nytår
Reamonn O’Neill
Golf Course Superintendent