29. okt 2021

Greenkeeper Nyhedsbrev

  • Greenkeeper,
  • Nyheder

Kære medlemmer,

På mandag 1. november slutter golfsæsonen, og off-season starter. Heldigvis har vejret været mildt for årstiden, selv om græsplanten holdt op med at gro for mange uger siden. Som nævnt i mit september-nyhedsbrev begyndte vi at forberede banen på off-season for længe siden.

Selvom vejret har været mildt, har det også været meget vådt – lokalt har vi fået næsten 150 mm nedbør i løbet af de sidste fem uger. Mange af vores nabobaner har været helt eller delvist lukkede i flere dage/uger. Heldigvis har vores bane taget godt imod regnen, hvilket først og fremmest skyldes dræning udført ved anlæggelse af banen, og dernæst, at der er drænet yderligere i de senere år. En anden medvirkende faktor er den årlige luftning. Når vandet drænes, løber det ned igennem lufthuller i jorden. Når vi lufter banen med lange metalspyd, løsnes jorden, som bliver mindre kompakt og giver græsplanten bedre mulighed for at ånde.

På grund af de store mængder regn er vi blevet forsinkede i denne proces, som dog bliver genoptaget så snart, det er muligt. I denne uge har vi luftet A-Loop greens og en del greens på C-Loop, som vi håber på at gøre færdigt i starten af næste uge.

Når vi er færdige med luftning på greens, fortsætter vi med fairways, forgreens, teesteder, green-områder, græsstier og områder med megen trafik.

Som det kan ses af billedet herunder, er det, der slider mest på banen om vinteren, brugen af trolleys. Jeg er helt bevidst om, at mange af jer har brug for trolleys til bare at kunne spille 9 huller. Derfor beder jeg medlemmer, som kan bruge bærebag, om at gøre dette nu. På den måde kan jeg udsætte vognforbuddet så længe som muligt og samtidig passe på banen.

I, som fortsætter med trolleys, beder jeg om at respektere inhegningerne. Når vi indfører vognforbud, vil I høre om det via e-mail.

Vi i Simon’s er alle bevidste om, at det er et stort privilegium at kunne spille banen til sommergreens hele vinteren fra november til april, så længe vejret tillader det. For at gøre dette muligt, må vi gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte banen og specielt greens og teesteder under udfordrende klimaforhold. Igennem årene har jeg, A/S’et og klubbens bestyrelsen arbejdet på en handlingsplan, som kan føre os til dette mål. Ikke alle punkter herunder bliver sat i værk med det samme, men når vejret kræver det. Gør jer gerne bekendt med informationen herunder, så I ved, hvad I kan forvente de kommende uger og måneder:

  • 9-huls banen vil være lukket mandag-fredag for at give os mulighed for at arbejde med f.eks. luftning. Alle 27 huller er åbne i weekenden, medmindre vejret gør det umuligt.
  • Vi har spillet med lejeforbedring siden 1. oktober, og det vil fortsætte indtil næste forår.
  • Alle store åbne roughområder er blevet klippet ned, og mindre områder samt områder mellem træer vil få samme tur.
  • Vi vil fortsætte kampen mod selvsået et-årigt rapgræs ved at gøde greens med krybende vene, som er mere modstandsdygtigt overfor slid, tørke og sygdom.
  • Vi indsamler og reparerer alt baneudstyr af træ inklusive bænke og boldvaskere og erstatter det med plastic. Der vil være affaldsspande på hvert hul, så lad være med at lægge affald i tee-klodserne.
  • Klippehøjden er hævet og forbliver i denne højde, indtil jordtemperaturen tillader, at den bliver hævet i foråret.
  • Da græsvæksten er på et meget lavt niveau, vil vi forsøge at tromle greens så ofte som muligt for at udglatte eventuelt slid.
  • Vi bestræber os på at lufte greens så ofte som muligt for at lindre slid, forbedre dræning og hjælpe græsplanten med at forblive så sund som muligt.
  • I off-season kan det være svært for mit personale at komme rundt på banen. I de kommende uger/måneder vil vi fortsætte med at sætte banen op så godt som muligt. Vi vil feje, blæse, reparere nedslagsmærker på green så ofte som muligt hver morgen.
  • Hvide og blå teestedsmarkeringer bliver fjernet, og røde og gule vil markere teesteder i spil. Igen i år vil vi sætte banen op til at omdirigere trafik og slid til teesteder, som ikke er så brugte i golfsæsonen. Vi lægger også Driving Range-måtter ud på Par3 teesteder og andre teesteder med stort slid. Selv om vi gør dette, vil det være muligt at regulere handicaps, da vi som sidste vinter har en rated vinterbane med scorekort.
  • Vi vil ikke længere bruge 1-2-3 pin-placeringer for at skabe mere fleksibilitet.
  • Når slid og vejret kræver det, vil der kun være én puttinggreen åben.
  • Vi fjerner springvandene fra søerne, som vil blive rengjort, servicerede og opbevarede i vinterperioden.
  • Vinterbanen vil som tidligere år været lukket på morgener/dage med frost, tåge eller sne. Bemærk venligst, at åbning ofte vil være forsinket efter et kraftigt tøvejr. Det vil ikke være muligt at spille på græsområder i disse perioder.
  • Vi har observeret, at vi i disse perioder, ikke kan samle bolde op på rangen, som vil være for våd, frossen eller snedækket. Når denne situation opstår, informerer vi på hjemmesiden. Der vil dog være spande med vand og en manuel boldopsamler på rangen.
  • Check venligst proceduren ift lukning af banen på hjemmesiden under Banen/ProShop eller i vognporten, så du er godt orienteret.
  • Al daglig baneinformation finder du på Starterhuset og på hjemmesiden. Alle medlemmer bør læse denne information, før golfrunden påbegyndes.
  • Vi ønsker at passe bedst muligt på banen, og medlemmer, som ikke respekterer denne information, vil blive sanktioneret af klubbens bestyrelse med reference til klubbens Ordens- og Etiketteregler.

Jeg ønsker jer en god off-season.

Venlige hilsner,

Reamonn O’Neill
Golf Course Superintendent

Til oversigt