10. apr 2026

Greenkeeper Nyhedsbrev

  • Greenkeeper,
  • Nyheder

Kære medlemmer,

Nu virker det som om foråret for alvor er kommet, og det er en stor fornøjelse at byde jer alle og vores sæson-personale velkommen tilbage efter en meget lang off-season, til trods for, at der er spillet 5000 runder i løbet af vinteren. Vi er – trin for trin – i gang med at gennemføre det, vi har planlagt for den kommende sæson.

Rangebolde
I de senere år har vi haft problemer med at bestille vores foretrukne Srixon rangebold, som er en one-piece bold, der flyver 20% kortere end en gennemsnitlig golfbold – for at tage hensyn til sikkerhed og rangens længde.  Kløver og elitespillerne har testet mange typer bolde de sidste 6 måneder, og vi har besluttet at købe Zodiac bolden, som sælges af et lokalt firma. Vi har bestilt et fuldt parti af disse bolde forsynet med vores logo. Dette parti bliver forhåbentligt leveret i slutningen i sæson 2026, og i mellemtiden har vi bestilt 10.000 Zodiac bolde til at supplere vores eksisterende beholdning på 30.000 Srixon bolde, så vi sikrer os, at vi har nok.

Bunker River
I lighed med rangebold-løsningen har vi igennem det sidste år testet mange forskellige løsninger på bunker-river. Hovedformålet er at sikre, at I, vores medlemmer og gæster, kan rive efter jer selv, så bunkeren er klar til den næste golfer – som der står i etikette-reglerne. De nye river har et langt aluminimum håndtag med en 90 graders bøjning for at gøre det lettere at samle riven op med hånden eller en wegde. Hovedet er større og er af samme type som dem, mine ansatte bruger til at gøre bunkers klar. Kløver har lovet at lave en video, som viser hvordan man gør en bunker klar, men det er faktisk meget simpelt:

  • Gå ned I bunkeren fra det laveste punkt – aldrig fra forsiden
  • Træk ikke sandet ned fra forsiden af bunkeren – brug bagsiden af riven (uden tænder) hvor det er muligt
  • Efterlad riven i bunkeren efter brug – så den ikke skaber problemer for robotklipperne

I næste uge er jeg tilbage med et nyhedsbrev, som annoncerer skift til sommerbanen torsdag 16. april.

Mange hilsner,

Reamonn O’Neill
Golf Course Superintendent

Til oversigt