26. aug 2017

Senior regionsholdet klar til finale!

  • Nyheder,
  • Regions golf,
  • Turneringer

”Dreamteamet” mødte frisk op på drivingranchen i Kokkedal Golf Klub fredag eftermiddag for at spille semifinale mod Dragør, som stillede op i stærk opstilling, og hvor deres handicap fuldt ud matchede vores.  Jeg vedlægger resultatkortet samt et billede af de glade vindere.

Vi var klar over, at det ville blive en spændende kamp, og kun vores rookie Claus Kongsted virkede lidt nervøs, men det kunne også godt være hans allergi overfor drivingranchen.

Vi vandt kampen 10-1 !!! og er nu klar til landsfinale øst som spilles på Simons lørdag den 2. september kl. 11.00.

Lidt om kampen:
Michael Fischer vandt 2-1 over en handicap 1 spiller , og var kun 2 over par , FLOT og stor respekt fra Kaptajnen…

Torben Jensen vandt 1-0 og sad med benene oppe under middagen da han ikke er vandt til at gå 18 huller, og har sikkert haft krampe m.m. i løbet af natten.

Claus Kongsted var nervøs, men det lykkedes en rystende Kongsted at få en deler, og er således stadig ubesejret …

Hanne Rix vandt 5-4 og havde nok den nemmeste opgave, men spillede sikkert og vandt stort.

Anne Nimand & Kaptajnen vandt en overraskende sejr over en snaksalig Dragør Kaptajn , som vi begge kendte. De var ubesejret og forsøgte flere psykiske tiltag overfor Anne, men det prellede af, og kampen blevet vundet på hul 18..

HD

Til oversigt