02. jun 2018

Gomez er i front i Danmark

  • Nyheder,
  • Shipco Masters

Rafael Gomez fører Shipco Masters på Simon’s golf Club efter en solid åbningsrunde  i 66 slag.

Gomez, der vandt Staysure Tour School i februar lavede otte birdier og kun to bogeys i det solbeskinnede Kvistgaard, der er Staysure Tourens første europæiske turnering i denne sæson.

Han drog fordel af de to sidste par-5 huller, hvor han med to birdier overhalede de fire spillere foran ham på 5 under par, og sluttede på dermed dagen på førstepladsen.

Argentineren der blot spiller sin anden turnering på Staysure Touren, sluttede med tre birdier i træk, på både de første ni huller og de sidste ni huller, og sluttede dagen med imponerende 6 under par. Den 50-årige spiller har en 1-slags føring over Peter Baker, Paul Eales, James Kingston and Barry Lane.

Efter en god dags arbejde for den dobbelte European Challenge Tour vinder, var han godt tilfreds med sit spil, men ved godt, at der er meget arbejde, der endnu skal gøres før han eventuelt kan få sin første Staysure Tour titel.

”Jeg er meget glad, jeg spillede fantastisk i dag. Jeg lavede to bogeys, men slog perfekt med min driver og puttede ret godt. Jeg er meget glad for min afslutning, fordi det er vigtige huller. Jeg lavede mine birdier på de helt rigtige tidspunkter. De sidste tre huller er meget vigtige, i sær når to af dem er par-5 huller. Så jeg er selvfølgelig meget glad for den afslutning”.

”Det vigtigste i dag var at drive godt så jeg kunne komme så tæt på greens som muligt. Jeg tænker ikke så meget fremad, og i morgen møder jeg op som jeg plejer, og udelukkende fokuserer på golfbanen og mit spil”.

Bag ham ligger der et tæt felt, der vil gøre alt for selv at få en turneringssejr på Staysure Touren.

Baker spillede færdigt tidligt om eftermiddagen, og sluttede sig til tidligere Ryder Cup spiller Lane, i føring sammen med Eales og Kingston, alle 5 under par. Baker, der er tredobbelt vinder på European Tour var bogeyfri på sin runde i 67 slag.

Alligevel var englænderen lidt skuffet over ikke at slutte dagen på en delt førsteplads, da han havde et par store birdie chancer på de sidste huller.

”Jeg kvajede mig, jeg havde to store muligheder men endte med to par, men jeg er selvfølgelig stadig godt med i toppen. I morgen skal jeg spille tidligt, hvor det er lidt køligere, men det har været fantastisk i dag, banen er god, vejret er godt og golfne er god”.

Til oversigt