30. apr 2018

Englænder godt på vej til at spille med om 2,6 mio. kroner

  • Nyheder,
  • Shipco Masters

Gary Wolstenholme fører kvalifikationsturneringen til Shipco Masters

Jeg spillede mit bedste golf i 2 år, sagde Gary Wolstenholme efter 1. runde af kvalifikationsturneringen til Shipco Masters i Simon’s Golf Club mandag d. 30. april. Min putter var iskold, så jeg er meget tilfreds med resten af spillet, fortsatte Wolstenholme, der med 71 (-1) fører med et slag foran Peter Scott og Mark Wharton, der er lig med par.

Yderligere et slag efter ligger Peter Wilson og Zeke Martin. Sidstnævnte er fra USA mens de fire øvrige alle er fra Storbritannien. Dermed lander den eftertragtede 5. plads, der giver adgang til Shipco Masters på Staysure Tour d. 1.-3. juni i Simon’s Golf Club på +1. Bedste dansker er Søren Telling i +2 på en 6. plads. Næstbedste ”dansker” er Nigel Willett i +3. Nigel er headpro i Kokkedal Golfklub, hvor han har været i mere end 25 år. Jacob Rasmussen, der tidligere har spillet både Europa Tour og vundet på Challenge Touren, er +4. De førende spillere slår kl. 12.20 tirsdag. Livescoring kan følges på diverse golfsites som golf.dk, 19hul.dk, golfavisen.dk og golfonline.dk

Se gallerier her

Til oversigt