24. mar 2020
Coronavirus / Covid-19
- Nyheder
Kære medlemmer,
Efter en solrig weekend med stor aktivitet på banen, er det tid til at gøre status.
Først og fremmest vil vi gerne takke jer for på fornemste vis at tilpasse jer til de Coronavirus/Covid-19 restriktioner, som klubben i relation til sundhedsmyndighedernes anbefalinger pålagde jer i sidste uge.
Faktisk fik vi både lørdag og søndag besøg af Politiet, som med tilfredshed kunne konstatere, at spille-aktiviteterne i Simon’s foregik helt efter sundhedsmyndighedernes forskrifter.
For en sikkerheds skyld gentager vi lige de vigtigste restriktioner for spil på banen:
- Der er kun adgang for klubbens medlemmer – gæster har ingen adgang.
- Spillerne skal komme kort tid før tee-tid (10 minutter) og skal forlade området umiddelbart efter at runden er færdigspillet. Vent eventuelt i bilen indtil 10 minutter før tee-tid.
- Gå ikke til tee-stedet, før det er forladt af andre spillere.
- Der skal holdes afstand til andre spillere, og der må ikke gives hånd eller kram.
- Rør ikke ved hinanden, hinandens udstyr eller bolde.
- Putt med flaget i og handsken på og saml bolden op med handske.
- Glat sandet ud med foden efter bunkerslag, da riverne er fjernet.
- Der kan ikke vaskes bolde, da boldvaskerne på banen ikke er installeret.
- Vask hænder og afsprit dem så ofte som muligt.
Weekendens erfaringer giver anledning til at præcisere følgende:
- Ingen kan spille golf uden at have en booket tee-tid.
- Tee-tider kan kun bookes på 18-huls sløjfen, og det er derfor ikke ikke tilladt at slå ud på bag9.
- 9-huls sløjfen er lukket pga arbejdet med baneprojektet 2020 RE-MODEL.
- Par3 banen er i lighed med alle andre træningsfaciliteter
Ved brud på ovennævnte regler forbeholder vi os ret til at udstede spiller-karantæne.
Reglerne for tidsbestilling er ændrede indtil videre, og p.t. kan der kun bookes tider til og med søndag 29.3. Det er planen, at vi – hvis forholdene tillader det – åbner banen for tidsbestilling til næste uge på fredag 27.3. Vi informerer om dette, når tiden nærmer sig.
Som tidligere nævnt, er det uhyre vigtigt, at ovenstående restriktioner samt de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne følges, så udbredelsen af smitten bliver undgået. Det er vores forventning, at alle medlemmer tager anvisningerne dybt alvorligt.
Hjælp hinanden med at overholde reglerne for god Corona-adfærd. På den måde passer I både på jer selv og andre.
Husk også, at det er et personligt valg at spille golf i den nuværende situation. Ved tvivl – så bliv hjemme!
Vi minder igen om, at Simon’s A/S overholder de til enhver tid gældende krav fra sundhedsmyndighederne. Såfremt kravene ændres, vil vi med kort varsel tilpasse nugældende restriktioner og praksis.
Mvh
Bestyrelsen
Til oversigt