06. maj 2018

Nyt fra Simon’s veteranhold!

  • Nyheder,
  • Regions golf

Regionsgolf – Simons veteranhold (+60) VA4

Torsdag den 3. maj 2018 kl. 10 mod Odsherred Golfklub.

Så kom sæsonens regionsgolf i gang. I vore 1. kamp skulle vi møde Odsherred på udebane. Tidligt oppe. Køretid fra Simons til Odsherred 1½ time (hvorunder vi også fik stiftet bekendtskab med den Københavnske morgenmyldretid!)

Alle mødte dog op i god tid i Odsherred, så der var tid til lidt opvarmning på driving range og puttegreen.

Efter udveksling af holdopstillinger (1damesingle, 3 herresingler samt 1 mixed foursome) kom spillet i gang.

Vejre var lidt blandet med sol kombineret med en forbigående front med lidt støvregn og kraftige vindstød for så til sidst at ende med solskin igen.

Banen var en varieret spændende, kuperet bane i rimelig god stand. Greens var dog en del langsommere end på Simons, hvilket krævede lidt tilvænning. Banen havde dog en del ’blinde slag’, som nok gav noget hjemmebanefordel til vore modstandere.

Kampene blev afviklet i en god venskabelig atmosfære, og der blev kæmpet godt fra begge holds sider.

De fleste af matcherne var meget jævnbyrdige, men til trods for et godt kæmpende Simons hold lykkedes det os kun at vinde 2 singler, mens Odsherred løb med sejren i 2 singler samt mix-matchen.  7-4 til Odsherred. Øv!

Vi ta’r revanche, når vi skal møde dem i returmatchen i Simons.

Tak til deltagerne for en alligevel god indsats.

Jørn Lindgaard (stedfortrædende holdleder)

Til oversigt