07. maj 2018

3. division herrer – så er sæsonen i gang!

  • 2. Division Herre,
  • Divisions Golf,
  • Nyheder

Så blev sæsonen skudt i gang.

Vi stillede op i nyt flot tøj sponseret af Kjell P, og skulle møde Scandinavian på hjemmebane.  Vi var godt klar over at det ville blive en svær opgave og det blev det.  Vi tabte 14-0  men fik kørt 3 af kampene ud på hul 18 , flot.   De stillede op i stærkeste opstilling og deres dårligste mand have 3,4 i handicap og kunne alle spille til det.  Samtidig var flere af dem medlem på Simons så vi havde faktisk ikke den store hjemmebanefordel som vi normalt har. De havde også Anne Larsson med som er tidligere pro.

Vi stillede op med Michael Fischer, Claus Kongsted ( med kasketten og uden bælte), Peter Hermann , Henrik Johansen, Heidi Juel-Berg , Dorthe Jeppesen samt Henrik Dam.

Der var ikke meget at gøre.  Men det var lærerigt.

Dagen efter tog vi med det samme hold til Asserbo og skulle  også møde et godt hold.  Kom derop i strålende solskin hvor Asserbo desværre ikke kunne mønstre en damesingle pga. skade. Lidt ærgerligt for Dorthe J at skulle køre derop men hun vandt sin match 10-8.  Henrik Johansen tog revanche og vandt en flot 6-5 sejr.  Peter Herman tabte på sidste hul. Claus Kongsted og Michel Fischer mødte nogle rigtig gode modstandere med 0 i handicap og måtte begge se et 4-3 nederlag i øjnene.  Heidi Juel trak formanden op til en sejr på sidste hul i foursomen så vi vandt 2-0 og derfor fik vi en samlet sejr på 8-6 og vi er nu kommet i gang.

Trods det store nederlag om Lørdagen var der en god stemning om søndagen og med sejren og lidt øl kom humøret helt i top.

Tak til sponsor samt også en stor tak vores trænere for det gode arbejde hidtil.

Det er og bliver en stor sæson.

Mange hilsner

Henrik Dam

Til oversigt