26. apr 2017

Tenson åbningsturnering

  • Nyheder,
  • Turneringer

Vi var 115 spillere, der havde lyst til at deltage i åbningsmatchen.

Starten var udskudt en time pga. frost, så nogle fik ekstra tid på rangen, mens andre havde tid til en ekstra kop kaffe hjemme.

Da vi først kom i gang gik det fint. Det blæste ganske vist en del og der var kø et par steder, men vi var jo mange på banen.

Det var dog varmt nok til at vi lavede præmie-overrækkelsen på terrassen.

Her havde Steen Florin fra Tenson tager et væld af dejlige gaver med. Der var tasker til tættest på pinden, dunjakker, dunveste, poloer og andet tøj til de gode og heldige i de 3 rækker.

Resultaterne finder du her. Som det ses var der ingen heldige damer, så Steen lavede nogle klappepræmier kun til damerne, hvilket selvfølgelig faldt i god jord hos dem.

Vi siger en stor tak til vores sponsor. Steen Florin – Tenson.

Til oversigt