24. maj 2017

Ian Woosnam kommer til Shipco Masters 2018

  • Nyheder,
  • Shipco Masters

TIDLIGERE VERDENSETTER, IAN WOOSNAM, KOMMER
TIL SIMON’S GOLF CLUB TIL SHIPCO MASTERS I 2018

Ian Woosnam, tidligere verdensetter, US Masters vinder og Ryder Cup kaptajn, kommer til Danmark til European
Senior Tour-turneringen, Shipco Masters, d. 1.-3. juni 2018 i Simon’s Golf Club.

Det vil da være 25 år siden, Ian Woosnam slog det første slag på Simons Golf Club, og det vil være den første
European Senior Tour-turnering i Danmark i mere end 10 år.

”At slå det allerførste slag på en ny bane er altid en stor ære”, siger Woosnam. ”At få muligheden for at vende
tilbage til Simon’s Golf Club og spille en European Senior Tour-turnering er noget, jeg virkelig ser frem til.”

Banen, der har 27 huller bestående af tre 9-hullers sløjfer, er tegnet af den kendte britiske designer, Martin Hawtree.
18-hullers turneringsbanen til Shipco Masters udgøres af huller fra alle tre sløjfer. ”Det er et fantastisk anlæg,
og jeg er spændt på at se det spændende forløb til turneringen,” fortæller Ian Woosnam.

For Simon’s Golf Club vil ankomsten af European Senior Tour fuldende et bemærkelsesværdigt firkløver, da
klubben allerede har været vært for European Tour, Ladies European Tour og European Challenge Tour.

”Vi startede denne rejse for næsten 30 år siden, og vi er begejstrede for at kunne byde Ian Woosnam velkommen
tilbage til Simon’s Golf Club som en del af vores ugelange fejring af vores 25 års jubilæum, ” siger ejeren,
Arne Simonsen, ”Woosnam er en af sportens helt store navne, og vi glæder os over, at han vil vende tilbage og
markere endnu et kapitel i klubbens historie.”

”Dette er det første navn i rækken af stjernespillere, som vi forventer at kunne offentliggøre i løbet af de
kommende måneder, når vi forbereder den første Shipco Masters”.

Chef for European Senior Tour, David MacLaren, tilføjer: ”Vi er glade for at kunne bekræfte den første turnering
på 2018 kalenderen og ligeså glade for at kunne offentliggøre vores tilbagevenden til Danmark for den første
Shipco Masters. ”Teamet på Simon’s vil være fantastiske værter, og vi ser alle sammen frem til at se Senior
Tour-spillerne spille på deres skønne anlæg. ”

Til oversigt